Skal der stå seks 3-megawatt vindmøller i Hevring Ådal?

Borgermøde i Hevring forsamlingshus 30/11 2011






Hevring Beboerforening havde indkaldt til borgermøde i anledning af en konkret ansøgning om at etablere seks stk 150 meter høje vindmøller i Hevring Ådal (se kortet til højre).

På det velbesøgte møde blev mange borgeres bekymringer om støjen og især om lavfrekvent støj debatteret. Det blev hævdet, at det ville blive som at have en lastbil i tomgang kørende inde hos naboen - døgnet rundt i 40 år.
Der blev luftet ønske om, at den VVM-undersøgelse (vurdering af virkning på miljøet), som nu skal laves, vil tage med i betragtningen, at området i forvejen er belastet af skydebaner, motorcrossbane, andre vindmøller og Hevringlejren.
Et andet emne var, at hvis møllerne får den ønskede størrelse (som indtil nu kun findes ét sted i landet, ved Ringkøbing), skal de ifølge internationale regler belyses kraftigt om natten, bl.a. fra master med lys i begge ender af rækken af møller.
Det blev også sagt, at mindre møller muligvis kunne give samme årsproduktion, men at ansøgerne givetvis ønsker møllerne så store som muligt, da tilskuddet til opførslen gives pr. Megawatt (disse er på 3 megawatt).
Hevring Beboerforening vil arrangere en bustur til Ringkøbing, så man ved selvsyn kan få et direkte indtryk af så store møller.

Lars Møller, formand for kommunens kultur- og udviklingsudvalg, fortalte at kommunen ønskede en fornuftig og konstruktiv dialog med borgerne og gerne kom igen til et nyt møde, når man er kommet længere i processen. Man forstod borgernes bekymringer, men området er udpeget som et muligt område for landbaserede vindmøller i kommunen, og man skulle nu i gang med en konkret vurdering af forholdene på grund af en konkret ansøgning.

Mødet var særdeles oplysende med kompetente folk på 'begge sider', såvel fra den offentlige administration, hvor det var lykkedes  at få Jens Pouplier fra miljøministeriets Vindmøllesekretariat Århus til at komme med kort varsel, som fra de bekymrede måske kommende naboer til kæmpevindmøllerne, hvor især Jan Preisler fra Ørsted Kærvej delte ud af sin omfattende viden.
Man kan følge debatten på facebook-gruppen
Protest mod vindmøller i Hevring Ådal

Anette Villadsen fra Ørsted Kærvej havde lavet nedenstånde illustration af, hvor stor en 150 meter høj vindmølle egentlig er, i forhold til en bolig i ét plan.
Afstanden er nærmeste hus' afstand til en af de planlagte møller.
 
  Klik her
hvis du vil se Anettes PowerPoint præsentation fra mødet (som pdf-fil). Der er gode video-links i.
Under fotoet herunder har Anette desuden leveret flere interessante links.
 
Anette skriver (2/12):
Tak for sidst, det blev et rigtigt godt møde med masser af diskussion, vi har fået masser af god respons fra folk der deltog...
Her er nogle interessante links til folk der allerede er naboer til kæmpevindmøller:
Herunder ses også et par billeder fra busturen til Ringkøbing-området:
 

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller http://stilhed.eu/

 

Vindmøller Med Omtanke http://www.vmmo.dk/ 

 

European Platform Against Windfarms http://www.epaw.org/

 

Vinddebat i Syddjurs http://vinddebat.wordpress.com/2011/01/07/møllestemmer-stemmer-fra-naboer/

 

Reaktion på indslag i Nyhederne i tirsdags:  DR TV Avisen: Kommuner forbyder kæmpevindmøller


http://www.dk-export.dk/media/50__mere_landvind_uden_netforst%C3%A6rkninger_DONG_.pdf

http://norddjurs.lokalavisen.dk/debat-vindmoeller-paa-land-tjener-kun-et-formaal-/20111201/laeserbreve/111209926/1462